Drives Software Engineer - Motor Controls
Vi søger en erfaren SW Engineer til vores team af 8 dygtige udviklere. Du vil være ansvarlig for design, implementering og optimering af motorstyringsalgoritmer til frekvensomformere med særligt fokus på kompressormotorstyring. Din ekspertise inden for embedded systems og C/C++-udvikling vil være afgørende for at udvikle højtydende og energieffektive løsninger til vores produkter.
Om jobbet
I denne rolle vil du indgå i et højt specialiseret og tværfagligt team, der arbejder på tværs af organisationen med spændende udviklingsprojekter. Du vil få mulighed for at arbejde med avancerede teknologier inden for motorstyring i et innovativt miljø.
Ansvarsområder:
- Udvikle og vedligeholde software til embedded-platforme, herunder design, kodning og integration af software til ARM-baserede systemer.
- Implementere og optimere styringsalgoritmer for motorstyringsapplikationer ved hjælp af værktøjer som f.eks. MATLAB og Simulink.
- Samarbejde med hardwareingeniører for at sikre problemfri integration af styringssystemer og deltage i fejlanalyse.
- Udføre test, fejlfinding og validering af embedded software ved hjælp af scriptsprog som Python til eksempelvis automatiseret testning.
- Holde dig opdateret med de nyeste trends og teknologier inden for motorstyring og bidrage til platformbaseret udvikling og produktsikkerhed.
Din Profil:
- Bachelor- eller kandidatgrad i Elektroteknik, Datalogi eller relateret felt.
- Erfaring med embedded softwareudvikling, især inden for motorstyringssystemer.
- Stærke kompetencer i C/C++ programmering og erfaring med udvikling på ARM-platforme, herunder kendskab til RTOS.
- Erfaring med kommunikationsprotokoller som CAN, RS232, SPI, I2C og Ethernet samt udvikling af drivere til hardware.
- Kendskab til værktøjer som MATLAB, Simulink og Python til simulering og test.
- Erfaring med agile udviklingsmetoder og evne til at arbejde i tværfunktionelle teams.
- Taler og skriver flydende på dansk og engelsk
Vi tilbyder:
- Et fagligt kompetent team, hvor du får mulighed for både personlig og faglig udvikling.
- Et inspirerende og uformelt arbejdsmiljø med adgang til et godt kollegialt netværk.
- En flad organisationsstruktur med stor indflydelse på beslutninger.
- Et grundigt introduktionsprogram, som sikrer, at du hurtigt føler dig hjemme.
Er det dig, vi leder efter? Så send din ansøgning og CV hurtigst muligt! Vi afholder samtaler løbende og lukker opslaget, når vi har fundet den rette kandidat. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at ringe til Embedded SW Manager, Thomas Johansen på +45 73 42 38 70 eller Flemming Klovborg fra PULS Human Relations på +45 43 14 42 02, som står klar til at hjælpe dig.
Om BITZER Electronics
Hos BITZER Electronics er vi altid på udkig efter skarpe hoveder, som kan bidrage til at udvikle fremtidens energieffektive styringsløsninger. Løsninger der gør en forskel i den grønne omstilling og som kan være med til at sikre at vi i år 2030 når de globale klimamål.
I mere end fem årtier har vores dygtige og engagerede medarbejdere designet, udviklet og produceret elektroniske styringsløsninger dedikeret til forskellige applikationer indenfor varme, ventilation og køl.
Vi er en del af BITZER gruppen, som globalt har mere end 4000 medarbejdere, og er en af verdens førende producenter af kølekompressorer.
På trods af vores globale tilstedeværelse, så er det lokale engagement en vigtig del af vores DNA. Vi har et tæt samarbejde med diverse uddannelsesinstitutioner, forpligtiger os til at ansætte nyuddannede ingeniører og finder rum og plads til medarbejdere med forskellige profiler og behov.
Vores virksomhedskultur bygger på stærke værdier, som professionalisme og rummelighed. Vi fokuserer på work-life-balance og har en flad organisationsstruktur med kort vej til toppen. Vi er utroligt stolte af at vi igennem årene er blevet kåret til en af Danmarks bedste arbejdspladser, noget vi hver dag forsøger at leve op til. Du vil blive en del af et åbent, inkluderende og innovativt arbejdsmiljø som favner mangfoldighed, sammenhold og den enkelte medarbejder.