Erfaren embedded software arkitekt

Er du software arkitekt eller rutineret softwareudvikler? Vil du være med til at sætte retning inden for softwareudvikling, herunder genbrug, arkitektur og objektorienteret design? Så har vi et super spændende job klar til dig hos BITZER Electronics, hvor du kommer til at arbejde i et toptunet team på tværs af organisationen.

Vi har travlt med flere spændende udviklingsopgaver, som vi har brug for din hjælp til. Du bliver en del af et 15 mand stort, tværorganisatorisk team, der koordinerer initiativer inden for udvikling. Altså både de metoder vi anvender, værktøjerne og naturligvis arkitektur/design og implementering af koden.  

Som arkitekt i forskellige teams forventes du at bidrage aktivt i alle faser af produktudviklingsprocessen.

Du bliver ansvarlig for softwarearkitekturen i produkterne – fra kravspecifikation til design og udvikling. Derudover får du ansvar for at sikre optimalt genbrug og vedligeholdelse af den eksisterende platform.

Vi udvikler alt nyt firmware i C og C++, og vi designer og dokumenterer typisk i 3+1 views UML med henblik på, at det kan bruges i forskellige produkter. 

Vi forestiller os, at du har: 

  • En relevant masteruddannelse med fokus på software, fx ingeniør eller datalog.
  • Mindst 5 års erfaring med softwareudvikling, allerhelst på arkitektniveau.
  • Erfaring med alle faser i softwareudvikling, inkl. specifikation.
  • Erfaring med tools som DevOps, Git og Cmake.
  • Erfaring med udvikling i C og C++.
  • Noget kendskab til agile metoder som scrum, kanban mv.
  • Godt styr på engelsk i skrift og tale.

Som type er du åben, kommunikerende og dialogskabende, og har meget gerne erfaring med at facilitere processer. Du har en struktureret tilgang til dine opgaver og formår med din skarpe og analytiske sans at tænke strategisk og gerne ud af boksen.

Du tager naturligt ansvar i rollen som tværfagligt samlingspunkt og har en diplomatisk tilgang til samarbejdet med andre. I dialog med teamet formår du at bane vejen for de rigtige løsninger og er robust og vedholdende om, at dine projekter når i mål, trods de udfordringer du møder undervejs. 

Du kan glæde dig til:

At træde ind i et fagligt stærkt udviklingsteam, hvor du får rig mulighed for at udfolde dig og vokse fagligt og personligt i et inspirerende og uformelt arbejdsmiljø. Vi tilbyder mulighed for løbende kompetenceudvikling, kollegialt fællesskab og work-life-balance i en flad organisationsstruktur. Som nyansat vil du nyde godt af vores unikke introduktionsprogram og mentorordning, der sikrer, at du hurtigt finder dig til rette blandt dine nye kolleger.

Er det dig, vi søger?

Så skynd dig at sende din ansøgning og dit CV. Vi afholder løbende samtaler og lukker jobbet, når rette kandidat er fundet.

 

Om BITZER Electronics

Hos BITZER Electronics er vi altid på udkig efter skarpe hoveder, som kan bidrage til at udvikle fremtidens energieffektive styringsløsninger til HVAC+R industrien. Løsninger, der gør en forskel i den grønne omstilling og som kan være med til at sikre at vi i år 2030 når de globale klimamål.

I mere end fem årtier har vores dygtige og engagerede medarbejdere designet, udviklet og produceret elektroniske styringsløsninger dedikeret til forskellige applikationer indenfor varme, ventilation og køl. 

Vi er en del af BITZER gruppen, som globalt har mere end 4200 medarbejdere, og er en af verdens førende producenter af kølekompressorer. BITZER Electronics har med opkøbet af OJ Electronics i alt ca. 300 medarbejdere, fordelt på to lokationer i Sønderborg.

På trods af vores globale tilstedeværelse, så er det lokale engagement en vigtig del af vores DNA. Vi har et tæt samarbejde med diverse uddannelsesinstitutioner, forpligtiger os til at ansætte nyuddannede ingeniører og finder rum og plads til medarbejdere med forskellige profiler og behov. 

Vores virksomhedskultur bygger på stærke værdier, som professionalisme og rummelighed. Vi fokuserer på work-life-balance og har en flad organisationsstruktur med kort vej til toppen. Vi er utroligt stolte af at vi igennem årene er blevet kåret til en af Danmarks bedste arbejdspladser, noget vi hver dag forsøger at leve op til. Du vil blive en del af et åbent, inkluderende og innovativt arbejdsmiljø som favner mangfoldighed, sammenhold og den enkelte medarbejder. 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist: Snarest muligt
Kontaktperson:
Jens Alexander Leonhard +4520893938
BITZER Electronics A/S
Kærvej 77, 6400 Sønderborg
73 42 37 37
CVR 21 34 00 06