Projektleder til innovative HVAC&R løsninger

Vil du have tilfredsstillelsen af at gøre en forskel i en verden, hvor tingene hurtigt kan ændre sig, og hvor du har indflydelse på dagligdagen? Så er det dig, vi søger til en nyoprettet stilling som projektleder hos BITZER Electronics i Sønderborg.

På grund af stigende efterspørgsel på vores energieffektive løsninger, styrker vi nu vores projektlederteam. Hos BITZER Electronics arbejder vi inden for HVAC&R-området med bl.a.  frekvensomformer, beskyttelsesmoduler til kompressorer og elektroniske regulatorer til varmepumper, og bidrager dagligt til den grønne omstilling med vores innovative teknologier.

 

Om stillingen

Som projektleder vil du få ansvar for at drive udviklingsprojekter (NPD) frem til, at løbende produktion overtager. Du skal være systematisk og fokuseret, da du vil køre flere projekter parallelt, afhængigt af deres omfang og kompleksitet. Projekterne er typisk inden for mekatronik med hovedfokus på elektronik og software.

Du bliver en del af et team på fire erfarne projektledere, hvor vi vægter et stærkt samarbejde højt. Vi deler viden og arbejder løbende på at udvikle metoder, kompetencer og værktøjer, der kan optimere vores projektledelse.

 

Dine ansvarsområder vil inkludere:

  • Sikre fremdrift i projekterne og holde overblik over rest-aktiviteter, ressourcer, tidsplaner og budgetter
  • Identificere og minimere risici gennem en analytisk tilgang
  • Sikre klarhed omkring aftaler og prioriteter samt følge projektplanen og håndtere udfordringer effektivt
  • Involvere og koordinere med interessenter og bidragsydere rettidigt
  • Sikre tydelig og rettidig kommunikation med hele værdikæden, med forståelse for alles roller og behov
  • Arbejde på både dansk og engelsk i skrift og tale

 

Vi forestiller os, at du:

  • Har minimum 3 års erfaring med projektledelse
  • Har en relevant ingeniørmæssig baggrund
  • Har indsigt i hardware-, software- og mekanisk produktudvikling
  • Er systematisk og analytisk i din tilgang til projektledelse
  • Er en stærk kommunikator og en samarbejdende person, der kan skabe overblik og sikre forventningsafstemning mellem alle parter
  • Er resultatorienteret og i stand til at afslutte projekter til tiden

 

Vi tilbyder dig:

  • Fleksibel arbejdstid
  • En rummelig arbejdsplads med en uformel og engageret kultur
  • En attraktiv lønpakke med pension, sundhedsforsikring og frokostordning

 

Sådan søger du

Hvis du kan se dig selv i rollen som projektleder hos BITZER Electronics, så tøv ikke med at sende din ansøgning via linket her på siden. Vi glæder os til at høre dine tanker om: "How to manage the imperfect project?"

For spørgsmål vedrørende jobbet, kontakt venligst Head of PMO, Peter Lundgaard Nielsen på +45 73 42 38 81. For spørgsmål vedrørende ansøgningsprocessen, kontakt venligst Flemming Klovborg fra PULS Human Relations på +45 43 14 42 02.

 

 

Om BITZER Electronics

Hos BITZER Electronics er vi altid på udkig efter skarpe hoveder, som kan bidrage til at udvikle fremtidens energieffektive styringsløsninger til HVAC+R industrien. Løsninger, der gør en forskel i den grønne omstilling og som kan være med til at sikre at vi i år 2030 når de globale klimamål.

I mere end fem årtier har vores dygtige og engagerede medarbejdere designet, udviklet og produceret elektroniske styringsløsninger dedikeret til forskellige applikationer indenfor varme, ventilation og køl. 

Vi er en del af BITZER gruppen, som globalt har mere end 4000 medarbejdere, og er en af verdens førende producenter af kølekompressorer.

På trods af vores globale tilstedeværelse, så er det lokale engagement en vigtig del af vores DNA. Vi har et tæt samarbejde med diverse uddannelsesinstitutioner, forpligtiger os til at ansætte nyuddannede ingeniører og finder rum og plads til medarbejdere med forskellige profiler og behov. 

Vores virksomhedskultur bygger på stærke værdier, som professionalisme og rummelighed. Vi fokuserer på work-life-balance og har en flad organisationsstruktur med kort vej til toppen. Vi er utroligt stolte af at vi igennem årene er blevet kåret til en af Danmarks bedste arbejdspladser, noget vi hver dag forsøger at leve op til. Du vil blive en del af et åbent, inkluderende og innovativt arbejdsmiljø som favner mangfoldighed, sammenhold og den enkelte medarbejder. 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist: Snarest muligt
Kontaktperson:
Peter Lundgaard Lundgaard Nielsen +45 25 44 49 57
BITZER Electronics A/S
Kærvej 77, 6400 Sønderborg
73 42 37 37
CVR 21 34 00 06